OBS: SKATESHOP.DK ER MIDLERTIDIGT LUKKET.
Vi genåbner til august. Indtil da vil ingen ordrer blive ekspederet.

Skateshop.dk - Alt i skateboarding!

Skateshop.dk – Danmarks bedste udvalg af professionelle skateboards siden 2007

Hos Skateshop.dk finder du Danmarks bedste udvalg af skateboards og udstyr til skateboarding – herunder trucks, hjul, kuglelejer, griptape, hjelme og ramper.
Vi tilbyder produkter af den absolut bedste kvalitet fra branchens mest anerkendte brands som Element, Independent, Girl, Plan B, Spitfire, Thunder, Globe, Krux, Grizzly og Sweet m.fl.
Hos Skateshop.dk er vi selvudnævnte danmarksmestre i skateboard-ekspertise, og vi deler naturligvis gerne ud af vores viden om skateboards og skateboarding generelt. Har du spørgsmål til dit kommende skateboard, trucks, kuglelejer eller andet af mere generel karakter, bør du derfor ikke tøve med at kontakte os på tlf. 91 54 21 80.

NYESTE PRODUKTER

Komplette skateboards

Hos Skateshop.dk tilbyder vi et bredt udvalg af komplette skateboards, som er samlede og køreklare ved levering. En fordel ved disse samlede produkter er, at et samlet komplet skateboard er væsentligt billigere end hvis man køber de forskellige dele såsom board (også kaldet ”deck”), hjul, kuglelejer etc. hver for sig.

Vi har komplette skateboards fra mærker som Element, Globe, Alien Workshop og Sweet. Fælles for disse mærker er, at de er blandt de mest anerkendte brands i branchen. Vi er selv dedikerede skateboardere, så vi sætter en stor ære i kun at tilbyde produkter af en kvalitet, som vi ved er den bedste.

Ulempen ved at købe et komplet skateboard, som er samlet ved levering er, at du ikke selv kan vælge de forskellige dele såsom board (eller ”deck”), trucks, hjul, kuglelejer etc. Ønsker du selv at samle dit skateboard med nogle specifikke dele, kan du få dit nye board 15% billigere, hvis du benytter vores ”Custom Complete Builder”.

Du kan læse mere om vores produkter i denne kategori ved at læse vores guide her. Finder du ikke svar på dine spørgsmål i guiden, er du naturligvis også mere end velkommen til at kontakte os direkte.

Komplette longboards

Leder du efter billige komplette longboards af høj kvalitet? Så skal du ikke lede længere! Skateshop.dk forhandler et bredt udvalg af Globe longboards.

Globe Skateboards producerer forskellige typer af longboards i mange forskellige shapes og grafikker. Med et longboard fra Globe Skateboards bør du ikke være i tvivl om, at du får rigtig meget board for pengene.

Longboards er kendetegnede ved at være længere end almindelige skateboards, have ’inverted’ trucks og store bløde hjul, som gør denne skateboard-type idéel til transport, cruising eller downhill-racing.

Longboard decks (selve boardet – ofte produceret af canadisk ahorn eller bambus) laves i forskellige former, som hver især giver forskellige køreegenskaber. Med ’pintail’ decks kan man have større hjul og løsere trucks, som giver en mere smooth køreoplevelse. ’Drop through’ decks er derimod kendetegnet ved, at de to trucks er monterede i huller i decket, så longboardet får et lavere tyngdepunkt og dermed mere stabilitet.

Derudover er der også forskel på hvor meget ’flex’, der er i decket. Et board med meget flex giver en mere smooth køreoplevelse, hvorimod et mere stift board giver mere kontrol.

Komplette cruiser- og pennyboards

Hos Skateshop.dk tilbyder vi et bredt udvalg af komplette cruiser skateboards. Vi fører blandt andet originale Penny skateboards samt diverse cruiserboards af forskellige materialer og former.

Cruiser skateboards er en mellemting mellem almindelige skateboards og longboards. Ofte er de på størrelse med eller mindre end almindelige skateboards samtidig med, at de ofte er udstyret med store bløde hjul, der giver en smooth køreoplevelse på samme måde, som longboards gør det.

Cruiser skateboards laves i mange forskellige materialer. De populære Penny boards er produceret i plastic. Disse skateboards meget fleksible og har store bløde hjul, som gør dem super sjove at køre på. Fleksibiliteten og de store bløde hjul absorberer desuden ujævnheder i køreunderlaget, hvilket gør Penny skateboards bedre egnede på mere ru overflader.

Globe Skateboards’ linje af plasticboards hedder ’Bantams’. Disse Bantam boards produceres i flere forskellige farver end Penny boards, men princippet med et lille fleksibelt deck og store bløde hjul er det samme.

Udover Penny og Bantam boards fører vi et udvalg af diverse cruiserboards i forskellige farver, former og materialer.

    Kontakt    •     Skateboard Guide     •     Købsbetingelser
      Skateshop.dk     •     Samsøgade 50, 1.     •     8000 Aarhus C     •     Tlf. 91 54 21 80    •     CVR 33 28 90 49